Beslutningen om ikke at køre med bus holder lidt endnu. Ikke fordi, det er så slemt endda, men når man har oplevet, hvordan de pløjer afsted på landevejene set fra cykelsadlen, er det ikke lige dét, der får første prioritet. Man kan roligt sige de opfører sig som kongerne af landevejen. Tog istedet videre med en af de så udbredte Tuk Tuk’er; en 3-hjuler med dieselmotor, som skyder en fart á 50 km/t.
De lokale roser strandbyen Unawatuna, som værende den bedste af sydens strande. Det kan jeg roligt afvise. Stranden er simpelthen ved at forsvinde. En nydelig bananformet strand på et par kilometer er blevet 3/4 mindre pga erosion. Sandet er væk og har efterladt restauranter og hoteller, som tidligere havde 50 meter sandstrand, til af have ingenting. En katastrofe, og slet ikke indbydende. Man har fra myndighedernes side forsøgt af lave en kunstigt rev i vandet af sten. Det har virket modsat af hvad det skulle og gjort situationen værre end da det hele begyndte for godt 1 år siden. Naturen er svær at lave om på.
