17. januar 2003
Det blev ved en enkelt overnatning i San Jose, vi blev hurtig enige om at forlade den larmende og forurenede by og tog bussen kl 10 til oestkysten naermere betegnet Puerto Viejo del Talamanca ved det Karibiske Hav. Vi ankom sidst paa eftermiddagen til sol, palmer og boelgebrus. Vi havde 2 overnatninger der og brugte tiden paa afslapning og paa at faa rystet det sidste af jetlag af os. En cykeltur langs strandvejen til en lille strand og en tur i boelgerne. Vi fik en masse regn den foerste nat men havde ellers fint vejr med temp omkring 29 gr.
Vi har beluttet os for at tage til Panama bl.a for at se kanalen og Panama City, saa onsdag morgen tog vi bussen kl 8 afsted mod graensen smaa 50 km. men ad en grusvej! Der fik vi foelgeskab med en amerikaner og en tysker, som ogsa skulle til Bocas del Toro, hvor vi ville goere stop et par dage. Yderligere 2 busser og rigtig mange bananplantager samt en sejltur pa 25 min og vi ankom til oeen Bocas del Toro efter 6 timers rejsen til rigtig laekkert vejr skoent! Vi havde problemer med at finde et sted at bo saa vi endte paa hotel med eget bad – varmt bad – til i alt 20 US$ ren luksus. Lidt sen fokost ved the seaside, senere en let aftensmad under aaben himmel et skridt fra vandet sammen med vores rejsevenner. Vi sluttede af med en enkel Panama oel. Torsdag morgen stod den paa arrangeret tur kl 9, ud at sejle, snorkling 3 forskellige steder, besoeg paa ren bounty oe, saa en Red Frog og et dovendyr samt pelikaner men ingen delfiner som ventet. En rigtig god dag bare perfekt omend vi loeb ind i en regnbyge fra morgenstunden.
Vi har skiftet hotel til et billigere men rigtig god standard og der er ogsaa varmt bad!! Solen skinner fra en skyfri himmel her kl 18 og det er varmt omkring 30 gr.
Efter 13 timer i bus er vi netop ankommet til hovedstaden i Panama, nemlig Panama City (ingen boelgebrus men varmt som bare pokker og masser af larm fra gaden i denne storby som minder en del og Hong Kong.
21. januar 2003
Hvordan gaar det saa herovre.Vi ankom jo til Panama City i fredags. Det var godt vi havde booket via nettet, idet der kun var plads til de bookede. Vi havde en tysker med, Martin fra Berlin (Oest) og han fik allernaadigst gulvet at ligge paa. Vi har stortset vaeret sammen med Martin hver dag her i Panama City. Han kan spansk, og derfor faar jeg ikke rigtigt brugt mit.
Loerdag var vi i den gamle bydel samt uden paa en daemning som naermest er en boulevard, hvor folk jogger, cykler og skater. Igaar soendag var vi ude og se kanalen. Vi maatte vente i 3 timer foer der kom en skib igennem. Dagen gik altsaa med det.
Idag mandag har vi vaeret ude paa en lille oe, Taboga, godt en times sejlads fra byen. Der var nogle strande, hvor vi laa og solede os. En rigtig slappe-á-dag. Det har vaeret over 30 grader idag og sol det meste af dagen. Jeg tror ikke det kan regne her i byen. Paa vej tilbage til byen saa vi et MAERSK containerskib “Mathilde Maersk” af Skagen, bliver losset med containere. Man bliver helt stolt af at vaere dansk.
Vi har koebt billetter med noget der hedder TICA-BUS til imorgen formiddag. Disse busser koerer imellem alle hovedstaderne i Mellemamerika. Vi tager turen tilbage til Costa Rica og hovedstaden San Jose. Turen skulle tage 16 timer! Der fra finder vi saa ud af hvad vi goer.
23. januar 2003
Naar saadan nogle europaerere som os valfarter ud i det store udland, medbringer vi jo altid vores pas. Schwengen-aftalen virker dog ikke herovre (red. Mellemamerika). Proev selv at laese foelgende:
2 danskere paa vej fra Panama til Costa Rica i bus charteret af det costarikanske firma TICA-BUS for USD 25,00 pr pers. 20 km foer graense-overgangen indtil Costa Rica paa Centro-Americano-Highway #1 stoppes bussen af uniformerede og svaert bevaebnede betjente.Det er blevet blevet moerkt og foregaar paa aaben vej. Alle bliver beordret ud af bussen medbringende deres haandbagage. Der bliver anmodet om opstilling side om side langs bussen med tasker og andre fornoedenheder liggende 1 meter!! foran ejermanden. Passene bliver beordret i position og de bliver noeje gennemlaest forfra og bagfra. Stempler bliver checket. En narko-hund med foerer dukker op og den bliver ledt ind i bussen, under bussen og ind i bagagerummene under bussen. Efterfoelgende faar den besked om at jogge rundt i haandbagagen der stadig ligger foran passagerene. Tanker gaar hurtigt igennem hver enkelt passagerer. “Har jeg nu haft taskerne ude af syne paa noget tidspunkt, saa nogle kunne have placeret mystiske ting i”. Nej, vel!!!
Igen panik. Bussen faar lov at fortsaette. 5 km laengere fremme stoppes den igen. Passene maa igen frem til fremvisning.
Graensen naas. Bussen bliver igen beordret toemt. Saavel haandbagage som almindelig bagage. Endnu engang maa tages opstilling som foer naevnt og en narko-hund faar lov til at vaelte sig rundt. Passene bliver igen taget under opsyn.
Endelig. Almindelig toldbehandling fra den panamanske told med stempler og indsaetning af firmaerke koebt til USD 1,00. Bagagen bliver lagt tilbage i bussen,som koerer frem til det Costarikanske told-manageri. Passagererne maa gaa over. De noedvendige stempler og udfyldning af papirer klares smertefrit. Inden toldomraadet forlades bliver indtaget lidt spiseligt til de resterende 7 timers bustur.
Klar til afgang!!…..nej, foerst bliver alle passagerer bedt om at entre et 20 x 20 mtr bur medbringende bagage. Passene bliver indsamlet og forsvinder i godt 20 minutter. Imens bliver intet fortaget. Passagererne er fanget i et bur. Passene bliver bragt tilbage og hver enkelt bliver kaldt frem med tasker for endnu et check. Alt bliver aabnet og gennemsoegt.
Endelig kan selskabet fortsaatte efter nogle timers told-eftersyn mv. Der gaar dog ikke mere end 5 km ad de costarikanske hullede veje og endnu en politikontrol med efterfoelgende pas-eftersyn. Dette sker ydeligere 2 gange indenfor den naeste time.
Hovedstaden San Jose naas i loebet af natten, praecist kl. 03.30. Heldigvis er der mulighed for in-check paa et velkendt hostel 24 timer i doegnet – hvis der er plads. De 2 naevnte dansker maatte derfor noejes med et par sofaer i faellesrummet, hvor der efter et par timer larm fra andre gaester.
De 2 dansker fortsaetter deres tur nordpaa til vulkanen Arenal.
28. januar 2003
Hej til alle Jer der maa arbejde og maaske kunne taenkes at vaere sol-hungerende.
Maaske I lige skulle vide at vi nyder den sidste uge herovre med temp. paa 32 gr og sol. Nattemperaturen ligger paa 28′. Saa hvis det ikke lige er de turkiesblaa boelgers brusen vi bliver holdt vaagen af saa ku´det vaere varmen.
For nogle dage siden var vi imidlertidig oppe i bjergene , saa hoejt, at det regnede og var koeligt om natten.
I loerdags oplevede helt sikkert det ultimative paa denne tur. Et vulkan-udbrud paa naermeste hold. I en afstand paa 2 km kunne vi se Vulkanen Arenal med sin perfekte kegleformede facon uden den mindste sky til at forvraenge billedekvaliteten.Et ordentlig brag loed, og man var ikke i tvivl om den var aktiv. Efter moerkets frembrud saas tydeligt indkugler fra toppen trille nedad siderne. Ja faktisk laerte vi at en kegleformet vulkan ikke har fyldende lava, som vi kender fra f.eks. Etna paa Sicilien. Istedet er det sten (op til saa store som biler) som dannes. Arenal er den vulkan i verden der har vaeret laengst tid i udbrud, nemlig i 34 aar konstant hver dag. Den vokser 9 meter i hoejden hvert aar. I 1968 doede 88 personer som foelge af et meget stort udbrud og siden har den vaeret i udbrud.
Ioejeblikket er vi ude ved Stillehavskysten ved en by med navnet Montezuma. Tiden gaar med at laese og bade. Tirsdag skal vi ud og snorkle hele dagen.
Soendag vender vi jo naesen mod Danmark og forventes at vaere i Koebenhavn mandag.
Vi tales ved.
Hilsen Mette og Jesper
ps her er flere danskere herovre. bl.a. bor vi ved siden af et aegtepar med 3 boern (7, 9 og 14 aar) De rejser rundt i mellemamerika i 3 maaneder. Det sjove er at vi moedte dem oppe i bjergene uden dog at tale med dem og uden at vide de var danskere. Mette mente meget manden lignede en hun havde set paa tv. Korrekt , Sten er paa DR2 og sidder og fortaeller imellem programmerne.