2022 Østersøen Rundt (2)

2021 Svendborg-Ringkøbing

2021 Isefjorden (de 4 færger)

2021 Lolland og Femø rundt

2022 Østersøen Rundt (1)

4 dages Bikepacking: (1. dag Puttgarten-Laboe 125 km, 2.dag Laboe-Flensburg 98 km, 3. dag Flensborg-Marstal 91 km, Marstal-Rødbyhavn 75 km. Samlet 389km.

24. juli: Parkerede bil i Rødbyhavn og fortsatte på ombord på færgen til Puttgarten på den 2-hjulede.

Dagen forinden kørte jeg en runde på Hamborgskov-sporet. Tankerne var helt andre stedet end sporet. Havde i dagene før spottet at der var ophold i ustadigt vejr på nogle dage, og havde først en bagkant 30. juli, hvor et fly til Samos ventede. Samtidig med vejrudsigten, spøgte Bikepacking-turen sidste år omkring Østersøen fra Rostock til Puttgarten. Muligheden for at fortsætte videre rundt fra Puttgarten og til den dansk-tyske grænse i Sønderjylland. Var det NU!!!

Ja, selvfølgelig 🙂 Så istedet for af fuldføre turen i Hamborgskoven, skyndte jeg mig hjem og fik pakket cykeltaskerne, justeret cyklen og købt lidt snacks. Klar til næste morgen – 6 dage til flyet lettede til Samos.

Har lige parkeret bilen i Rødbyhavn og klar til endnu en tur omkring Østersøen (2).

Vejret var som udsigten havde lovet. Fantastisk morgen. Kørte af færgen i Puttgarten og kørte vest (mod uret) omkring Fehmern. Langs kysten til Fehmernsund-broen og videre langs kysten til udmundingen af Kieler Förde (Kielerfjorden). 125km for dagen, hvor de sidste 20 km var langs en strandpromenade og ellers havde dagen budt på stier, og skovpassager. Overnatning i byen Laboe på hotel.

Fantastisk cykelvejr på 1. dagen. Solen +20-25 grader og vindstille til at starte med. Senere kom lidt mere vind, men den var med mig.

DAG 2:

Kort tur på 5 km fra hotellet i Laboe til færgeleje længere inde ad Kieler Förde. En færgefart på knapt 35 min – med mundbind på!!! Turen kunne fortsætte mod Flensborg på den 2-hjulede. Plan var der ikke rigtig nogen af. Kun at Flensborg var overnatningssted. Terrænet inden byen Eckernförde bød på skranter og skov, som det kendes fra det østlige Falster omkring Hesnæs. Fulgte ikke kysten herfra, men tog den mere direkte rute ind over land igennem landbrugsområder. Lidt regnvejr af max. 10 minutters varighed inden dagens mål blev nået. Altid fedt at ankomme på cykel til de større byer. Blev ledt ind til centrum og nærmere til ambassadekvarteret. Overnatning i parcelhus via tjenesten booking.com.

I ly af 10. minutters regn inden ankost til Flensborg
Flensborg havn
DAG 2 fra Laboe til Flensborg

DAG 3.

På vej igen efter en nat i Flensborg, som overraskede positivt; dejlig by. Kort tur og nærmest uden at opdage grænsenovergangen til Danmark var passeret. Vel inde på Gendarmer-stien ved Kruså, ligger Skomagerhus grænseovergang, 1 bro, hvor man krydser den dansk-tyske grænse. Ingen kontrol, bare en bro med grussti i hver ende.

Følger Gendarmerstien helt frem til Sønderborg. Fed rute. Fed natur og gode stop til fotos. Her lidt:

Flensborg Fjord ved på vej mod Gråsten
Gendarmerstien mellem Gråsten og Rinkenæs.
Rinkenæs Fyr ved Gråsten på Gendarmerstien.
Gendarmerstien Gråsten til Rinkenæs
Dybbøl Mølle
Ankomst til Sønderborg Slot med kongeskibet Dannebrog til kajs.

Efter frokost på en bænk overfor Sønderborg Slot med fornemt besøg – altså udover mig 🙂 såmænd Kongeskibet Danneborg, forsatte ture nordover på Als til færgelejet Fyns Hav. Mødte flere andre cykellister, som også skulle over og cykle på Ærø. M/S Ellen (100% el-drevet færge) bragte os til Søby på det nordvestlige Ærø. Herfra til det sydøstligste….et par timers cykling. Mål i Marstal til en gang airbnb.

Solnedgang på Erik’s Hale og strandhusene ud for Marstal efter godt 90 km cykling med start fra Flensborg i morges.
Dag 3. Flensborg til Marstal.

DAG 4:

Morgenfærgen fra Marstal til Rudkøbing. Langelandsfestivalen er igang og tonsvis af unge mennesker sætter deres præg på gågaden i Rudkøbing, sådan dagen derpå – #tømmermænd #bagstive #brandert 🙂

Tværs over langeland til Spodsbjerg, hvor ny færge venter.

Færgen kommer derude. Spodsbjerg.

Tårs på Lolland og derfra videre til Nakskov og følger så diget hele vej til Rødbyhavn. Vinden er lige mod fra Nakskov til Albue, og der må trædes 🙂

Endnu en Bikepackingoplevelse på dansk og tysk grund, med noget ø-hop de sidste 2 dage. Turen kan sagtes gøres over mere end de 4 dage, men med en bagkant, blev der derfor trykket lidt ekstra i pedalerne for at bringe antallet af overnatninger ned til et minimum. Knapt 100 km i gennemsnit pr. dag er sikkert lidt i overkanten for de fleste, men det fungerede.

2022: Østersøen Rundt (2)

Første del af min Østersøen Rundt (1) kan læses her.

2021: Østersøen Rundt (1)

Andre Bikepackingture:

2021 Svendborg-Ringkøbing

2021 Isefjorden (de 4 færger)

2021 Lolland og Femø rundt

2022 Østersøen Rundt (1)

Translate »