…uddrag fra min dagbog, som jeg skrev på min jordomrejse i 1993/1994.
Fredag den 3. december 1993. En cykeltur kunne gør godt. Har den sidste måned rejst med tog ned igennem Kina startende fra Beijing. Har været ude at vandre og gået rundt i byer som Beijing, Chengdu, Xian og Kunming.
Tog bussen fra storbyen Kunming til den mindre bjergby Dali, som ligger i 1990 meter over havet. Herfra er der et fantastisk view til bjergtoppene, der ligger rundt om byen. Dali ligger ved foden af søen Lake Erhai.
Foran backpacker-hotellet leje
Her vil vi sejle over med en lokalbåd. Vi rammer ind i en taxabåd, som tilbyder at tage os til et tempel på den anden søbred. Han lægger ud med en pris på 100 yuan, som vi prutter ned til 20!!!
Det var måske knapt så velovervejet at tage netop til dette tempel, da der ikke var nogle veje væk derfra, kun en kvægsti. 2 km på gåben og vi ramte noget grusvej. Målet idag var byen Wase længere oppe af bredden. Det kort vi var udstyret med, viste imidlertid ikke rigtig nogle veje og vi havde ikke mulighed for at læse de få vejskilte, vi mødte. De lokale kunne heller ikke andet sprog end kinesisk og læse kunne de heller ikke, så når vi viste dem kortet, rystede de bare på hovedet.. Med pegen og tegnsprog kom vi videre.
5 km og den første forhindring. Op ad bakke. Vi vidste ikke hvor langt, men toppen dukkede først op efter 10 stejle kilometer.
Vi var nød til at trække det sidste stykke. Det var stadig grusvej og nedkørslen fra toppen gik fra fornuftig vej til absolut ringe vej med store sten, som sinkede den fart vi ellers kunne have haft. Søen kom til syne igen, efter at være forsvundet fra vores synsfelt i længere tid. På et tidspunkt delte vejen sig og heldigvis var en sød kineser venlig at pege den rigtige vej mod Wase.
3,5 times cykling og godt 30 km i sadlen lå Wase foran os. Den grusvej vi havde kørt på mødte vi ingen biler, kun 3 lastbiler og i byen var der heller ikke nogen at se. Det var gående samt kvæg og æsler, som fik folk fra a til b.
I Kunming havde vi mødt 2 danskere som havde anbefalet denne cykeltur. De havde nævnt 1 ud af de 2 Guesthouse, der var i byen, som værende okay for en overnatning. Med hjælp fra lokale i byen og ved at lægge hovedet på skrå med begge hænder på kinden, fandt vi stedet. Ingen bad og toilet fandt vi heller ikke. Med hjælp fra Lonely Planet Guidebogen lykkedes det at bestille mad på et nærliggende madsted. Masser af grønsager med en kraftig smag af chili, så hele systemet blevet renset godt og grundigt.
Der var ingen gadelys den eneste livsbekræftende aktivitet var en båd, der blev lastet på den lille havnemole. På dagens tur havde vi oplevelsen af at være tilbage i 30’erne. Rismarker med manuelt arbejde, græs og afgrøder det blev høstet med le, mursten der blev produceret langs vejen af ler, som solen så brændte hårde. Manuelt arbejde.
Tidligt næste morgen, ja, inden uret vækkede, puslede noget rundt under sengen.
En rotte var kommet ind under en sprække under døren.
Fra sengen kunne jeg åbne døren og med 2 puder blev den basket på flugt…..flugt var måske så meget sagt. 2 minutter senere kom den igen møvende under døren. Tid til at stå op selv det stadig var mørkt.
Efter lidt morgenmad fortsatte vi mod byen Shaping. Vi havde fået oplyst at det var små 14 km! Det viste sig at være 26 og godt 3 timer i sadlen. Vi kørte langs foden af bjergene på kanten af søen og stadig på grusvej.
Det var først efter Shaping der dukkede noget asfalt op under dækkene. Så efter et besøg på et marked i byen og et par mandariner som frokost, fortsatte vi på de sidde 30 km til Dali. Der var en del bil-trafik på dette stykke og hver gang en bil overhalede os, var det med hornet i bund. Vejens beskaffenhed var ikke specielt og god. Kun på midt var der værd at køre for bilerne. Så det betød at alle biler kørte i samme bane.
Vi var tilbage helskinnet i Dali hen sidst på eftermiddagen, og en masse oplevelser rigere.
Nogle dage senere tog vi bussen tilbage til Kunming og fortsatte vores jordomrejse, som skulle vare 12 måneder endnu.