En pludselig indskydelse efter at have set en cykelvenlig vejrudsigt på 4 dage…ingen regn og let vind. Herudover ingen planlægning.
Efter en dårlig erfaring med en rygsæk på ryggen på turen Svendborg-Ringkøbing var en styrtaske fra Zefál kommet til. Saddeltaske og styrtaske blev pakket til 3-4 dage. Det måtte briste eller bære.
Fra Nykøbing F startede jeg cyklen op den 22. august 2021 og nåede færgeafgangen i Gedser kl. 0900.
Første dags cykling bragte mig til Wismar til aftensmaden. 130km i sadlen.
Følgende dag endte meget sent i badelandet Weissenhaüser Strand efter at have passeret Travemünde. 132km idag. Lidt udmarvende, da højsæsonen gjorde det næsten umuligt at finde overnatning og endestationen dermed flyttede sig.
3. cykeldag førte til Femern og Puttgarten, hvor aftenfærgen bragte mig til Rødbyhavn og en overnatning i familiens udhus. 80 km
Lollands sydkyst på græsdiger og forbi små havne sørgede for en flot afslutning rundt om Østersøen og 4. dagen som sluttelig gav en total på 416 km.
Andre Bikebackingture: