Se mere fra jordomrejsen 93/94 her (trek i Gran Canyon)
Kina
Kina. Det hidtil sværeste land at rejse i. Sproget og skriften var ikke nemt for en vesterlænding. Begyndte rejsen i hovedstaden Beijing i november 1993 og rejste knapt 5000 km med hovedsagligt tog ned igennem landet. Endte på øen Hainan i det Sydkinesike Hav, som blev nået via først bus fra Dali i bjergene til Kunming og herfra videre i tog, bus, båd og taxa.Turen tog ialt 37 timer. Øen Hainan ligger ud for Vietnam og beboes af over 5 mio. mennesker. Et yndet turistmål for rige kinesere. Her er hvide strande med palmer. Holdt juleaften i et lille træskur med en lokal familie i 1993. Sejlede herefter i godt 25 timer over et oprørt kinesisk hav til Hong Kong. Flot indsejling til et noget andet samfund. Nytårsaften blev tilbragt i denne travle by på Hong Kong Island og bjergtoppen Mt Davis, hvor der lå et fornuftigt Youth Hostel. 2 spændende måneder blandt det kinesiske folk….lidt af en udfordring.
Singapore, Malaysia, Thailand & Indonesien
Efter at have rejst rundt i Kina og Hong Kong fløj vi til Singapore. Rejste op igennem Malaysia, videre op i Thailand til bl.a. øerne Koh Lanta og Koh Tao og videre med toget til Bangkok. Tilbragte 1 uge her og fortsatte tilbage sydover til øen Penang i Malaysia, hvorfra en båd sejlede os over Melacca-strædet til Medan på Sumatra i Indonesien. Især en tur ud til ø-riget Mentawai på den vestlige side af Sumatra var utroligt spændende. På øen Siberut trekkede vi rundt i 1 uge og boede hos de lokale. Fantastisk oplevelse. Ø-riget blev senere ramt meget hårdt af den velkendte Tsunami, som havde udgangpunkt tæt her på.
Australien:
Efter Siberut Island fortsatte turen på Sumatra og videre til Java, Bali og Lombok inden vi igen satte os i flyet – denne gang til Darwin i Australien…..
Efter 5 måneder i Østen (Kina, Hong Kong, Singapore, Malaysia, Thailand og Indonesien) og efter 5 måneder med indtagelse af malaria-piller, blev dagene pludselig meget anderledes. Darwin i Australien den 12. april 1994. 1. stop før det gik løs med 3 1/2 måneders oplevelser Down Under. En Mazda 929 Stationwagon blev købt for kr. 15000,00 af nogle andre danskere. Kakadu National Park, Ayers Rock og Arlie Beach var bare nogle af højdepunkterne på den 12000 km lange tur rundt i OZ….
Trods mange måneders rejse og INGEN internet (var ikke født på det tidspunkt) lykkedes det at lave et Nykøbing F. træf i Australien…….
…..vi kom fra nord og havde rejst i 6 måneder og de, Alex, Thomas og Anders også fra Nykøbing F. kom fra syd og havde rejst næsten den samme tid og vi mødtes på verdens største sand-ø Fraser Island, ud for Australiens østkyst 1000km nord for Sidney. Tina, også fra Nykøbing F., kom også forbi, og vi hyggede flere aftener i træk med ShuBiDua-fælles-sang omkring bålet omgivet af vilde hunde (dingo’er).Via vores forældre og fastnet telefoni lykkedes det altså at mødes. Tænk det gik uden mobil telefon og internet!!!
New Zealand:
Masser af oplevelser i Australien sluttede 15/7 1994. Bilen (Mazda 929) blev solgt i et parkeringhus i Sidney til 2 piger fra Østrig for kr. 10000,00 efter at have tilbagelagt 12000 kilometer. Farvel til Australien og goddag til New Zealand……
….16. juli 1994. Auckland på New Zealand here we come…. 2 måneder med busser og tog rundt på de 2 flotte øer kun 3000 km fra Anarktis. Besøg hos famile (min fars fætter, Sten Jensen og hans kone Dawn på Coromandel-halvøen). Alpin-ski på sydøen i Blenheim (Rainbow Valley Ski Area) og ved Christchurch på Mt. Hutt. Hvalsafari ved Kaikoura, Abel Tasman trek ved Nelson, Pingviner og Albatrosser ved Dunedin og meget meget mere.
Tahiti:
..den 9/9 1994 forlades Auckland, NZ og flyveturen med Quantas tager os til Fransk Polynesien i Stillehavet halvvejs til Amerika….
…..Fransk Polynesien med ophold på hovedsagligt Moorea og efterfølgende Tahiti.
USA & Canada:
10 dage varede besøget på øerne Tahiti og Moorea i Fransk Polynesien inden flyveturen gik til Los Angeles, USA…..
Straks efter ankomsten til Los Angeles d. 18. september 1994, blev en bil købt, således at New York City kunne nås nemt og bekvemt. Nogle hollændere på et hostel skulle af med deres bil og den overtog vi for USD 500,00. Turen bragte os til Las Vegas og Grand Canyon. Herfra sydpå for at besøge en veninde i Bisbee ved den mexicanske grænse. Så gik den ellers nordpå op til Canada langs Stillehavet. Herefter østover først i Canada og sidenhen i USA til Plymouth, Massachuetts og New York City og hermed godt 12000km på 2 måneder. Den 26. november 1994 sluttede denne jordomrejse, som derved havde varet knapt 13 måneder og vi kunne igen sætte benene på dansk jord.
For USD 500,00 + USD 330,00 i forsikring og indregstering blev vi kørende i denne Chrysler LeBaron årgang 1980, 3,7 ltr V6 benzin. Kørt 196000 miles. Den blev indregisteret i Las Vegas hos nogle bekendte. Dvs vi kørte direkte fra Los Angeles til Las Vegas på den tidligere ejers nummerplader (det er lovligt). Bilen kostede intet i reparation på turen til New York City. Bilen blev solgt igen efter en seddel blev sat op på vandrerhjemmet i New York, og det dagen før hjemrejsen og det til USD 500,00 (altså samme som købsprisen!).