Se også fra besøget på øen Mentawei Island i Indonesien
Uddrag fra min dagbog (Jorden rundt 7. nov. 1993 til 27. nov. 1994)
Onsdag d. 28/9 1994
For at nå det vi havde i sinde, måtte vi så op kl. 03.00, og det blev til ulvehyl. 3-4 af slagsen afprøvede åbenbart deres stemmer. Vi nøjedes med korte bukser trods en morgentemparatur i vores lille kuppeltelt tæt på frysepunktet. Den lille rygsæk blev pakket : solcreme, lommelygte, kamera, ekstra film, 7 ltr vand, 6 bananer, 1 dåse tun, 7 bagels, 1/2 ost, 2 æbler, 3 chokoladebarer, 1 pk chokoladesmåkager, solbriller og kasket.
Vi kørte i vores bil til Bright Angel Hotel og parkerede og satte herefter igang til bens nedad Bright Angel Trail. Lommelygten blev hurtigt nødvendig efter at vi havde lagt Grand Canyon Village over os. Det var som at gå fra et køleskab og ind i et varmeskab. Det var ikke for varmt, kun meget tilpas. Det fine støv fra sporet, som snoede sig ned langs den lodrette klippevæg, begyndte hurtigt at sætte sig i næseborene. Vi gik med hver 1 1/2 ltr. vand i hånden, og selvom kl. kun var 03.55, var det allerede nu nødvendigt at holde væskebalancen vedlige. Ulvehylene fra campingpladsen fik alt bevæglse i buskadset til at være ulve, men vi fandt dog hurtig ud af, at det var dådyr, som opholdt sig hernede om natten; ulvehylen var gode nok!
Vi startede i 2091 m.o.h og bevægede os nedad. Efter nøjagtig 2 timer (kl. 06:00 og 7,4 km) gjorde vi holdt. Højden var du nede på 1158 m.o.h. Det var næsten lyst, solopgang var kl. 06:20. Der var tid til hver en bagel med ost, før vi fortsatte nedefter. Forinden skulle de 2 stk 1 1/2 ltr vandflasker lige fyldes, da muligheden var tilstede her.
Først nu begyndte vi at møde mennesker, som var på vej op efter at have overnatten nede ved floden. Solen så vi stadig intet til eftersom den ikke var kommet over kanten af kløften endnu. Kl. 07:30, 3 1/2 time efter starten, nåede vi River Trail Junction i 744 m.o.h. Herfra lavede vi en lille afstikker på godt 100 meter helt ned til selve Colorado River, som brusede afsted. En lille æblepause før det gik videre på sporet langs floden. For første gang gik det lidt opad og sporet blev mere sandet. Der var ikke langt hen til Silver Bridge – en hængebro – som gik over floden til Bright Angel Camp (732 m.o.h.). 14,9 km på nøjagtig 4 t 15 min. Solen var nu for alvor begyndt at brænde og inden længe ville termometret stige mod 35 gr. cel.
Den nemmeste del var overstået; det kritiske og mere tidskrævende samt udmagrende skulle begynde. Vigtigst af alt var at få fuldt flaskerne med vand, da der intet vand var før toppen. Samtidig ville det meste af turen være direkte i sol. Igen blev man mindet om at dagsture ned og op samme dag var risikabelt. Gjorde man det alligvel, skulle man gøre det den modsatte vej af hvad vi gjorde, idet Kaibab Trail var klart det stejleste plus de førnævnte faktorer om vand og sol.
En chokoladebar og småkager samt bananer til at starte op på. Før det rigtig begyndte, skulle vi igen over floden længere henne, via endnu en hængebro (Black Bridge med et spænd på 130 meter). På den anden side var den hugget ind i klipperne, og man blev ført igennem en grotte.
Op op op og atter op. Heldigvis så vi ikke solen den første time, men herefter var den der hele tiden. Fra de 732 meter over havet gik det op imod de 2213 meter. Vi måtte drikke mere nu, ca. 1 liter i timen, stoppe jævnligt og spise eller sunde os. Jane begyndte at få problemer med åndedrættet og tempoet blev sat ned. Landskabet og udsigten var dog stadig lige flot og spetakulært. Ikke til at beskrive – bare flot, og kameraet stod da heller ikke stille. Hele tiden skulle man bare huske på, at sporet vi fulgte var smalt og havde intet hegn. Et fejltrin eller et kort øjebliks ukoncentration kunne nemt betyde “frit fald” 1000-2000 meter! Sidste år mistede alene 10 personer livet ved at bære sig dumt ad.
Kl. 13:55, efter 10,3 km uafbrudt gang opad (op til 2213 m.o.h.), nåede vi South Rim, den sydlige kant. Vandet var lige sluppet op og maden ligeså. Ialt havde vi hver drukket 5 liter på hele turen – jeg tissede kun én gang! 9 1/2 time inklusiv pauser og ialt 25,2 km var tilbagelagt.
På turen op havde vi talt med 2 fyre fra Tjekkiet. De havde “bare” været på en kort tur ned og op ad South Kaibab Trail. Faktisk havde vi ikke forventet, at de sad og ventede, men de serverede kold juice og vand til os. Samtidig gav de os et lift tilbage til p-pladsen, som vi havde forladt i nat – ca. 6 km – som vi ellers skulle have gået. Man skal lede længe efter så flinke mennesker. De var på en 4-ugers tur rundt i Californien, Nevada og Arizona i en lejet bil.
Efter et bad på 5 minutter (mønt-boks) ved campingpladsen og rent tøj, kørte vi ud og tog nogle flere billeder af Grand Canyon. Et par tur-busser med japanere var lige ankommet; de var fløjet til Grand Canyon Airport, sikkert fra Las Vegas. Disse uselvstændige mennesker fik lige taget lidt billeder af hinanden, købt vildt ind i souvenirshoppen og de var afsted igen – gad vide om de så Grand Canyon??? 🙂
Det var så vores Canyon tur nr. 2 og var “out of there”. Ad Highway 180 kørte vi imod Flagstaff og videre ad 68A ned til Sedona, ca 30 km sydligere, ialt 160 km. Til sidst kunne jeg dårligt se ud af øjene. Mørket var faldet på, og vi fandt en campingplads.
Jordomrejsen fortsatte i bil videre igennem Canada tilbage til USA og New York, hvor bilen blev solgt og Danmark blev nået med fly 2 måneder senere. Se mere på 390 dages rundtur
Se også fra besøget på øen Mentawei Island i Indonesien