Mentawai Islands, Indonesien

Se mere fra jordomrejsen(390 dages rundtur) her

Mentawai Islands, Indonesia

Siberut Island

3. marts 1994.

Sejler fra Sumatra og byen Padang i en større træbåd sent om aftenen. Med er lokale, der skal tilbage til ø-gruppen Mentawai Islands godt 12 timer sejllads i det Indiske Ocean. Foran os ligger en storm- og regnfuld nat, der tvinger os til at ligge på tynde madrasser i primitive kahytter, alt imens vi prøver at sove. Et ufrivilligt stop i læ af nogle øer i nogle timer, for at undgå de værste bølger, betyder at vi først kaster anker ud for Siberut Island ved 10-tiden om formiddagen efter at have stået og studeret flyvefisk i det tilbageværende regnvejr. Jo, starten på 7 dages eventyr med stammefolket på øen er begyndt.

Metawai People

Turen starter med transport fra byen Mailepet til Malabok i træbåd op ad floden i tæt regnskov.  Malabok landsbyen , som består af et enkelt og meget simpelt træhus og dets 10 beboere, bliver introduktionen til det simple liv i junglen, hvor man lever af aber og Sagopalmen. Inden vi tog ud på Siberut Island blev vi bedt om at efterlade smykker, ure, penge og andre værdigenstande og istedet overlade eventuel betaling for mad og overnatning til de lokale til vores guide Awang. Han betaler med sukker og cigaretter, som er i høj kurs hos stammefolket.

Jeg modtager navnet Si Lakut under opholdet og får samtidig udleveret en ordliste, for at lette kommunikationen med Mentawai- stammen. Vi skal hjælpe med at hente og fælde en Sagopalme inde i junglen og bliver til lejligheden ikældt g-streng;

Ready for the jungle

Go hunting

Hunting in the jungle

Mentawai family

kvinderne får bastskørt på, mens de er ved floden for at fiske med net. Dette er hverdagen for øens beboere; ud at finde føde og hjem og tilberede maden.

 

Friends in the jungle

Dagligt vandrer vi igennem tæt regnskov langs smattede spor, igennem floder med vand til livet for at nå ialt 5 forskellige landsbyer : Malabok, Teteburuk, Salapak, Moganubek og Gotab. Det bliver kommunikeret mellem landsbyerne ved at slå på træstammer.

 

Shower of the day

Medicin man

Jungle school

Afslutningsvis kommer vi forbi en skole i udkanten af junglen.

Det har været nogle dage med mange indtryk, hvor vi levede sammen med Mentawai-folket i deres huse, hjalp med at arbejde og hyggede os om aftenen. En oplevelse som hører til blandt mine største nu og i lang tid fremover.

 

More photos from Indonesia

around the world indonesia
Fra den lokale avis Folketidende i april 1994

Se mere fra jordomrejsen (390 dages rundtur) her

 

Translate »